Vælg den bedste af tre strækninger

Den korteste vej er som bekendt ikke altid den hurtigste. map&guide base hjælper dig med at spare tid på to måder .

Du kan nu nemt få beregnet tre forskellige ruter i alt, så du kan finde den hurtigste rute. Du skal blot angive forskellige indstillinger for f.eks. køretøjstype, foretrukne veje eller effektivitet, uden at behøve at angive startsted, destination eller mellemstationer mere end én gang.

 

Fra Karlsruhe til Saarbrücken kører man f.eks. 45% længere, hvis man kører over Mannheim, end hvis man tager den direkte rute. Til gengæld kører man hele tiden på motorvej. Med en hurtig personbil kan du på den betragteligt længere strækning spare ca. 20 % i tid, da du undgår tidsrøvende bygennemfarter og strækninger, hvor der er forbud mod at overhale. map&guide bases ruteplanlægning med alternativer hjælper dig med at kunne se den slags sammenhænge endnu hurtigere.

 

Omvendt kan du selvfølgelig også få vist, hvor meget tid du vil miste, hvis du foretrækker at køre mere stille og roligt på en naturskøn strækning.

Hvad er der at hente på omvejen?

Mange langtrejsende gør alt for at køre uden om de afgiftspligtige motorveje i f.eks. Italien, Frankrig og Østrig (med lastvogne også i Tyskland). Det er imidlertid kun få, der er opmærksomme på, at de sparede afgifter ofte betales med større brændstofforbrug og slid på dæk og kobling – for slet ikke at nævne det større tidsforbrug og sliddet på nervesystemet.

Med alternativ rutning kan du hurtigere end førhen se, at afgiftsbesparelsen hurtigt kan blive en dyr fornøjelse.

 

At undgå afgiftspligtige motorveje betyder som regel også, at rejsehastigheden bliver mærkbart lavere, da ethvert ophold ved et vejkryds eller en forankørende traktor på en vej med overhalingsforbud presser gennemsnitsfarten voldsomt ned. De alternative ruter fra map&guide base, f.eks. med og uden undgåelse af motorveje og med realistiske hastighedsprofiler, kan hurtigt gøre det klart, hvor dyrt det kan være at spare på afgifterne.

 

En kurerchauffør, der betaler en besparelse på 8 euro med to bygennemkørsler på hver en halv time og 20 km omvej, gør ikke sin arbejdsgiver i godt humør: Sliddet alene koster formentlig mere end den sparede afgift, og det samme gælder for lønudgifterne.

 

Netop for virksomheder er denne funktion derfor af stor værdi. Og naturligvis også for alle fritidsrejsende, for hvem en times afslapning er mere end et par cent værd.

Den ideelle strækning til dagsformen

Hvis du f.eks. planlægger tilbagerejsen på forhånd, ved du måske endnu ikke, hvordan situationen ser ud, når skal af sted.

 

Måske vil du efter en vellykket forretningstur nyde en afslappet tilbagerejse, måske skal du indhente tid på grund af forsinkelser på destinationsstedet, eller måske kommer du først afsted i myldretiden og vil undgå strækninger med risiko for trafikpropper - det kan du ikke vide på forhånd:

Med alternativ rutning finder du helt enkelt den ideelle strækning for alle tre situationer, så du kan begive dig af sted med ro i sjælen.

map&guide base -
kundecenter

Login